Internettet har slået ”travel agents” ihjel

I USA var der i mange årtier et marked for små selvstændige operatører, der for deres kunder bookede flybilletter, hoteller og så videre – planlagde rejsen i det hele taget.

I Danmark var det større rejseselskaber, der havde fornøjelsen.

Og hvor ’travel agents’ i USA næsten er en uddøet branche på lige fod med sabeltigeren er rejseselskaberne i dag presset som aldrig før – både fra konkurrence fra hinanden, men i højere grad fra en ny spiller, der har skabt en gennemsigtighed branchen måske ikke kan klare.

Internettet.

Vi booker selv

Rejseselskaber og travel agents har tjent deres penge på kommissioner, når de bookede rejser. Hvis et rejseselskab sikrer 5 personer i et fly får de penge fra flyselskabet for dette og billetten bliver derfor en tand dyrere for den rejsende.

I dag kan den rejsende lige så nemt selv bestille sine billetter. Der er ikke behov for et rejseselskab. Flysidernes hjemmesider er meget brugervenlige, og ved hjælp af portaler som Hotels dot com, Booking dot com og lignende er det nemt som aldrig før at booke et hotel selv.

Behovet for en professionel partner i denne proces er med andre ord næsten forsvundet.

Billigere flybilletter

Det har ikke alene slået en branche ihjel ligesom det skete med ”De Gule Sider” – bogen, der ikke længere er nødvendig som følge af Google.

Flybilletter er også blevet billigere og fortsætter med at falde i pris. Synligheden og gennemsigtigheden betyder, at vi har nemt ved at finde de billigste billetter. Og så tager vi dem.

Det betyder, at danske lufthavne lige pludseligt er i faktisk konkurrence med udenlandske lufthavne. Hvorfor flyve fra Kastrup Lufthavn i København, hvis du kan få billetterne til 20 % under prisen fra Hamborg Lufthavn (LINK)?

Jeg ser ikke priserne stige lige foreløbigt. Især nu hvor Ryan-Air også skal flyve fra Københavns Lufthavn. Skidt nyt for selskaberne, men fænomenalt nyt for forbrugerne.

Categories: Artikler

About the Author,