Det gode grej finder du på internettet

Internethandlen i Danmark sætter nye rekorder hvert eneste år – både i forhold til antallet af handler, beløbene som spenderes, samt hvilke aldersgrupper som handler aktivt på nettet. Men hvorfor er vi danskere så glade for at handle online? Hvad får vi ud af det? Og hvad er det lige at ”nettet” giver os, som vi ikke kan få ude i de fysiske butikker.

Er prisen virkelig det eneste der er vigtigt?

Hvis der findes én myte om webshops, må det være, at den eneste rigtige fordel ved at handle på dem, er at priserne er lave. Når jeg sidder og kigger på mine seneste online indkøb, er det dog ikke prisen som har været den udslagsgivende årsag, til at købet skete online – det har været en lang række af andre ting.

En af de største fordele, er som jeg ser det klart udvalget på nettet. Ikke alene er udvalget i næsten alle brancher nemlig større online, end det er tilfældet i gennemsnitlige lokale butikker – man har også mulighed for at købe varer i bedre kvalitet.

Nu ved jeg ikke hvordan du har det med at anskaffe ting, men personligt har jeg det sådan, at jeg tit og ofte gerne vil kaste lidt ekstra efter tingene, for at få noget som er rigtig godt. Her støder jeg tit ind i det problem, at de varer som jeg kan få i de fysiske lokale butikker ofte er gennemsnitlige – at produkterne simpelthen er designet efter laveste fællesnævner, nemlig hr og fru leverpostej.

Dette gælder uanset om jeg er på jagt efter en god bøf, eller om jeg skal købe en ny støvsuger. Bøffen jeg kan købe nede i min lokale slagter, er højest fra et økologisk landbrug, hvis det går vildt for sig. Bøfferne som jeg kan købe online, er importeret fra lande såsom Uruguay og USA – og det kan smages, skal jeg hilse at sige.

Og det er ikke kun bøffer, som fås bedre på nettet. Det samme gælder noget så anderledes som rengøringsmidler og rengøringsartikler. Hvor min lokale Netto blot har spinkle gulvmopper i plastik, kan jeg købe gulvmopper som de professionelle bruger online – godt nok koster rigtigt grej ofte en del mere end de almindelige produkter, omvendt er de også af en helt anden skala. Og sætter du som mig pris på kvalitet, er det i sig selv grund nok til at handle online.

Målbar kundeservice

En anden ting som gør sig gældende ved internethandel, er graden af kundeservice som man kan forvente. Hvor man i fysiske butikker selv må hente sine varer, selv pakke dem, og selv transportere dem hjem, er der anderledes flere valgmuligheder online. I langt de fleste butikker er der endda gratis fragt, hvis man blot køber for et bestemt beløb. Som privatkunde har man altid 14 dages returret online – og ofte meget mere. Det betaler sig nemlig at give god kundeservice online. Den slags har det nemlig med at finde vej til blandt andet Trustpilot. Omvendt kommer straffen også prompte, i form af dårlige kundeanmeldelser, hvis kundeservicen ikke er tilfredsstillende. Det giver dig som kunde mulighed for at tjekke en virksomheds omdømme, inden at du vælger at handle ind – noget som er langt sværere i fysiske butikker.

 

Categories: Uncategorized

About the Author,